Logo + SEO Forside     Nyheder & Presse     Kontakt     Sitemap

Menuoversigt

Page-Traffic analyser

Som navnet siger, har denne type undersøgelser til formål at måle, hvordan læserne så at sige bevæger sig gennem mediet på, side for side. Interviewene gennemføres normalt ved telefoniske interviews på den måde, at læseren henter avisen, magasinet eller fagbladet frem. Interviewer og læseren bladrer avisen igennem sammen og intervieweren spørger til de elementer i mediet, der skal undersøges. Det gælder om at foretage interviewet så tæt på den konkrete læsning, som det overhovedet er muligt således, at læsesituationen genskabes med størst mulig troværdighed.

I page traffic undersøgelserne måles både læsningen af redaktionelle artikler og af annoncer. Måden der spørges på er den samme, men måden der rapporteres på er forskellig.

For hver enkelt element – artikler og annoncer – spørges om man har:

  • Læst artiklen/annoncen helt
  • Læst artiklen/annoncen delvist
  • Set annoncen/artiklen men ikke læst i den
  • Ikke set annoncen/artiklen
  • En meget enkel udspørgning, hvor læseren skal genskabe sin konkrete læseradfærd.

For hver artikel rapporteres:

  • hvor mange der påbegynder artiklen
    hvilket fortæller om interessen for artiklen og måden den præsenteres på for læseren
  • hvor mange der afslutter artiklen (læser den helt)

For hver annonce rapporteres:

  • annoncens opmærksomhedsværdi
    der viser, hvor mange der har set annoncen
  • annoncens læseværdi
    der viser, hvor mange der har læst eller set i annoncen

IFO har en meget omfattende erfaring med page traffic undersøgelser og har gennemført test af mindst 5000 annoncer.

IFO - Instituttet for Opinionsanalyse A/S  |  SMALLEGADE 41  |  2000 - FREDERIKSBERG  |  : +45 38 33 85 38  |  E-MAIL: IFO@IFO-ANALYSER.DK     

All rights reserved © IFO - Instituttet for Opinionsanalyse A/S 2009 - 2018  |  Design & CMS: WebVizion