Mange annoncører har behov for at gennemføre analyser umiddelbart efter de første indrykninger af en kampagne. Det kan give mulighed for justeringer i kampagneforløbet.

IFO arbejder med tre hovedtyper af post test:

PERSONLIGE INTERVIEW
I målgruppen giver mulighed for at gennemføre målingen i flere niveauer, fra den spontane erindring af annoncen og en hjulpen erindring til genkendelse af annoncen ved forevisning (opmærksomhed). Samtidig bliver der mulighed for at stille en række dybtgående spørgsmål om annoncens kreative elementer samt de signaler annoncen sender til modtageren. De personlige interview vil normalt blive gennemført i forbindelse med en hall test eller som personlige one-to-one dybdeinterview med f.eks. ledere i dansk erhvervsliv.

TELEFONISKE INTERVIEW
I målgruppen, hvor det primært er erindringen af annoncen, der fokuseres på. Ved hjælp af forskellige stimuli forsøges det at opnå flest mulige erindringer om annoncen.

INTERNET UDSPØRGNING
Hvor der stilles spørgsmål til IFOs forbrugerpanel. Spørgeforløbet er bygget op på en sådan måde, at der først stilles en række spørgsmål, der måler, hvad man kan huske uden hjælp. Herefter eksponeres annoncen, og der stilles en række uddybende spørgsmål. Respondenterne har ikke mulighed for at gå tilbage og “rette” på erindringen.

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.